Mit liv med type 1 diabetes
At leve med Type 1 Diabetes er en daglig balancegang mellem teknologi, intuition og tålmodighed. Her deler jeg min rejse, mine erfaringer og alt det, jeg har lært undervejs.
Hvad er Type 1 Diabetes?
Type 1 Diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Det betyder, at jeg selv skal dosere insulin — hver dag, resten af livet.
Autoimmun
Immunforsvaret ødelægger beta-cellerne i bugspytkirtlen. Det er ikke livsstilsrelateret — det kan ramme alle, i alle aldre.
Insulin er livsnødvendigt
Uden insulin kan kroppen ikke optage sukker fra blodet. Jeg skal tænke over hvert måltid, hver bevægelse, hver dag.
En konstant balancegang
Blodsukker påvirkes af mad, motion, stress, søvn, vejret, hormoner — listen er lang. Perfekt kontrol er en illusion, men man lærer at navigere.
Tidslinje
NovoRapid + Levemir
FreeStyle Libre
NovoRapid + Tresiba
Fiasp + Tresiba
Dexcom G6
Tandem t:slim X2 + NovoRapid
Dexcom G7
Control-IQ algoritme
Tandem + Dexcom G7 + Control-IQ
Mit setup
Tandem t:slim X2
Touchscreen
NovoRapid
Infusionssæt
Dexcom G7
10-dages sensor
Alarmer
Deling
Pumpeprofiler
På min pumpe har jeg indstillet 6 profiler til forskellige situationer. Navnesystem: S=Stress, A=Aktivitet, L=Lav, M=Mellem, H=Høj, +C=Cyklus.
SLAH
SLAM
SHAM
SHAM+C
SHAL+C
SMAM — Basis
Hverdagsprofil — arbejde, studier, normal dag. Mellem stress, mellem aktivitet.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,7 | 3,3 | 1:9 | 5,6 |
| 03:00 – 07:00 | 0,8 | 3,0 | 1:9 | 5,6 |
| 07:00 – 22:00 | 0,7 | 3,0 | 1:9 | 5,8 |
| 22:00 – 00:00 | 0,6 | 3,0 | 1:9 | 5,6 |
SLAH — Aktiv dag
Vandring, løb, cykling — dage med meget bevægelse. Lav stress, høj aktivitet.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,4 | 3,5 | 1:12 | 6,5 |
| 03:00 – 07:00 | 0,5 | 3,5 | 1:12 | 6,5 |
| 07:00 – 22:00 | 0,5 | 3,5 | 1:12 | 6,5 |
| 22:00 – 00:00 | 0,4 | 3,5 | 1:12 | 6,5 |
SLAM — Let aktiv
Afslappet dag med gåture eller let træning. Lav stress, moderat aktivitet.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,6 | 3,2 | 1:11 | 6,1 |
| 03:00 – 07:00 | 0,7 | 3,2 | 1:11 | 6,1 |
| 07:00 – 00:00 | 0,7 | 3,2 | 1:11 | 6,1 |
SHAM — Stress / menstruation
Eksamensstress ELLER de første dage af menstruation. Forhøjet insulinbehov.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,8 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
| 03:00 – 07:00 | 0,9 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
| 07:00 – 22:00 | 0,8 | 2,9 | 1:8 | 5,8 |
| 22:00 – 00:00 | 0,7 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
SHAM+C — Stress + menstruation
Stressperiode + menstruation samtidig. Insulinresistens kan stige 20-40%.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,8 | 2,8 | 1:8 | 5,6 |
| 03:00 – 07:00 | 0,9 | 2,8 | 1:8 | 5,6 |
| 07:00 – 22:00 | 0,9 | 2,8 | 1:7 | 5,6 |
| 22:00 – 00:00 | 0,8 | 2,8 | 1:8 | 5,6 |
SHAL+C — Max insulin
Sygdom, stillesiddende + stress + menstruation. Worst case-profil.
| Tidsinterval | Basal rate | Correction Factor | Carb Ratio | Target BG |
|---|---|---|---|---|
| 00:00 – 03:00 | 0,8 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
| 03:00 – 07:00 | 0,9 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
| 07:00 – 22:00 | 1,0 | 2,9 | 1:7 | 5,6 |
| 22:00 – 00:00 | 0,9 | 2,9 | 1:9 | 5,6 |
Tal jeg følger
Myter og fakta
Der er mange misforståelser om diabetes. Her er nogle af de mest almindelige — hold musen over et kort for at se sandheden.
“Du har fået diabetes fordi du spiste for meget sukker”
Type 1 Diabetes er en autoimmun sygdom. Det har intet med kost eller livsstil at gøre. Immunforsvaret angriber bugspytkirtlen — og det kan ske for alle.
“Du kan bare tage en pille i stedet for insulin”
Type 1 kræver insulin — der findes ingen pille-alternativ. Insulin kan ikke tages som pille, da maven ville nedbryde det. Derfor sprøjter eller pumper vi det ind.
“Du må slet ikke spise sukker”
Jeg kan spise alt — jeg skal bare dosere insulin derefter. Det handler om at matche insulin med kulhydrater, ikke om forbud. Og sukker kan faktisk redde mig ved lavt blodsukker.
“Hvis dit blodsukker er stabilt, har du styr på det”
Blodsukkeret er aldrig helt stabilt. Selv med den bedste teknologi svinger det op og ned. En “god” dag handler om at holde det inden for et rimeligt interval — ikke en flad linje.
Logbog
Mine noter, erfaringer og tanker om livet med diabetes. Filtrer efter mærkat for at finde det, du leder efter.
🏆 Sejr
💡 Hack
😤 Rant
⌚ Pumpe-tip
📉 Low
📈 High
🍕 Mad
🏃 Motion
✈️ Rejse
🔧 Tech
📚 Læring
☕ Hverdag
92% Time in Range i en hel uge!
Min bedste uge nogensinde. Control-IQ og mine nye basalrater spiller bare sammen. Det føles som om systemet endelig har lært mig at kende.
Pre-bolus trick til pizza
Har knækket pizza-koden! 20 min pre-bolus + split bolus (60/40 over 3 timer). Blodsukkeret holdt sig under 10 hele aftenen. Det er en kæmpe sejr for enhver med T1D.
Sensor faldt af i badet. Igen.
Tredje gang på to måneder. Dexcom-tapen holder bare ikke når det er fugtigt. Har bestilt Skin Tac og ekstra plaster — forhåbentlig hjælper det. Det er de små ting der slider.
Løbetur gik galt — 2.8 mmol/L
Troede jeg havde spist nok inden, men 30 min inde ramte et low mig hårdt. Har lært: altid hav juice OG vingummibamser med. Og sæt aktivitetsmodus 30 min FØR, ikke når du starter.
Flyvetips: Tidszone-skifte med pumpe
Fløj til Budapest og lærte at man IKKE bare skal ændre klokken på pumpen med det samme. Gør det gradvist over et par timer, ellers risikerer du dobbeltdosis eller hul i basalen. Husk også lægeerklæring til security!
Tips og tricks
Natlige lows
Sæt en Dexcom-alarm på 4.5 mmol/L. Hav altid juice på natbordet. Og lad være med at overcorrecte — 15g kulhydrater og vent 15 minutter.
Alkohol
Alkohol sænker blodsukkeret i timevis efter. Spis altid noget med kulhydrater til, reducer din bolus, og check blodsukkeret inden du sover.
Rejser
Pak altid dobbelt op på forsyninger. Hav insulin i håndbagagen (det fryser i lastrummet). Medbring lægeerklæring på engelsk til security.
Træning
Skift til træningsprofil 30 min før. Spis 15-20g kulhydrater hvis blodsukker er under 7. Og husk: anaerob træning hæver blodsukkeret, aerob sænker det.
Stress
Stress = kortisol = højt blodsukker. Det er ikke “dårlig kontrol” — det er biologi. Vær ekstra opmærksom under eksamensperioder og deadlines.
Apps jeg bruger
Dexcom G7 til CGM-data, t:connect til pumpestats, Sugarmate til watch-face, og MyFitnessPal til kulhydrattælning.
Ordliste
Diabetes-verdenen er fuld af forkortelser og fagudtryk. Her er de vigtigste, forklaret i menneske-sprog.
Et gennemsnit af dit blodsukker over de sidste 2-3 måneder, målt i procent. Under 7% er målet for de fleste med T1D. Mange kalder dette for “sladreprøven” — fordi den afslører hvordan det reelt er gået, uanset hvad du har fortalt din læge.
Hvilken procentandel af tiden blodsukkeret ligger inden for målområdet (typisk 3.9–10.0 mmol/L). Over 70% betragtes som godt, men jeg sigter efter 80%+. Det er nok det vigtigste enkelttal i daglig diabetes-management — vigtigere end HbA1c, fordi det viser nuancerne.
Med pumpe bruger man kun én type insulin, men doseres på to måder. Basalraten er den lille, konstante strøm af insulin der leveres døgnet rundt — kroppens grundbehov. Bolus er den målrettede dosis man tager til måltider eller for at korrigere et højt blodsukker. Balancen mellem de to er kernen i pumpeterapi.
Hvor meget aktiv insulin der stadig cirkulerer fra tidligere doser — beregnet ud fra en antaget virketid på 4 timer. Vigtigt at holde øje med for at undgå at “stable” insulin (tage for meget ad gangen). Bemærk: IOB medtager kun bolus-insulin, ikke den aktive basal i kroppen. Derfor kalder nogle det “Insulin over Basal” i stedet for “Insulin on Board.”
Forholdet mellem gram kulhydrater og enheder insulin. Hvis carb ratio er 1:10, skal man bruge 1 enhed insulin per 10 gram kulhydrater. Denne ændrer sig hurtigt alt efter daglige vaner — men ved faste rutiner er den nogenlunde stabil. Et af de tal man justerer oftest.
Hvor meget 1 enhed insulin sænker dit blodsukker. Bruges til korrektionsbolus. Varierer i løbet af dagen og påvirkes af motion, sygdom og stress.
En sensor der måler blodsukker kontinuerligt (hvert 5. minut). Ingen fingerprik nødvendig. Sender data til telefon og pumpe. En revolution for diabetes-management.
Hypo = for lavt blodsukker (under 3.9). Symptomer: svimmelhed, svedetur, rysten. Hyper = for højt blodsukker (over 10). Symptomer: tørst, træthed, sløret syn.
Nyheder og ressourcer
Aktuelt
Islet Cell Transplantation 101
Hvad er ø-celle-transplantation, og hvad betyder det for fremtidens T1D-behandling?
Læs artiklen →
Artikel
Borgerforslag om diabetes
Aktuelle borgerforslag vedrørende diabetes-behandling i Danmark.
Se borgerforslag →
Politik
Organisationer
Diabetesforeningen
Danske ressourcer, netværk og rådgivning for alle med diabetes.
Besøg diabetes.dk →
Organisation
Breakthrough T1D
Nyheder og opdateringer om forskning i type 1 diabetes verden over.
Se nyheder →
Forskning